top of page

Vi baserer vores Småhus Bydel på følgende principper

Principper

Herunder kan du læse om de principper der danner baggrund for projektet. 
Princip1.jpg

DESIGN FOR FREMTIDEN 

Vi befinder os i en ny klimavirkelighed, hvor vi her og nu skal besinde os på ikke at udlede mere CO2 (e) og optage mere naturareal end de planetære grænser tillader. Derfor indretter vi os med de planetære grænser som pejlemærker, fremfor fremskrivning af forbrug. Vi sigter på 0-udledning for boligerne; mindst mulig udledning for anlæg herunder vej og areal, mest muligt CO2 optag i jord og beplantning; mindst muligt forbrug af areal til boliger og anlæg; mest mulig shared living. F.eks. disponerer vi P-areal til samkørsel og delebiler fremfor 2 P-pladser pr. husstand. 

princip2.jpg
Princip3.jpg

EN DEL AF LOKALOMRÅDET

Et godt naboskab åbner sig mod sine omgivelser og samskaber løsninger med alle relevante parter. F.eks løser man bedst vandafledning i fællesskab med naboer opstrøms- og nedstrøms. Ligesom transportløsninger som samkørsel, delebiler mv. får stærkere ben at gå på i et større lokalt fællesskab. 

URBAN FORTÆTNING - PLADS TIL LEVESTEDER I JORD OG VAND

Byudvikling tager plads fra naturen. Derfor udstykkes der som en fortættet kompakt bydel i landlige omgivelser. Sådan at mest muligt af arealet holdes frit, til at sikre artsrigdom, mikroliv og levesteder såvel i våde som tørre områder. 

Der udstykkes 34 små lodder, hvor der kan bygges fritliggende mindre helårsboliger, som placeres rækkevist og tæt. Lodderne placeres så økosystemer og vandveje har førsteret. 

princip4.jpg

LOKAL REGNVANDSHÅNDTERING - VI SKAL LEVE MED VANDET 

Forsinkelse af regnvand bliver mere påkrævet i fremtiden pga. øget og mere intens nedbør, så der ikke opstår uhåndterbare oversvømmelser nedstrøms. Regnvandet håndteres derfor i åbne systemer, (LAR) som kan udvides og tilpasses fremtidens nedbørsmængder. Arealet disponeres så opstuvning af overfladevand er muligt, og boligerne designes så de kan “tåle” oversvømmelseshændelser. F.eks med skruefundering. 

Princip5.jpg

EN MATRIKEL, OG EEN EJER - FLEKSIBEL DISPONERING

Området udmatrikuleres ikke, men bevares som een matrikel. Det betyder, at der kan inddeles i fleksible lodder, samt at disponeringen på arealet mht. veje, stier, friarealer mv. kan ændres hvis andre behov viser sig. (Med forbehold for brandkrav)

princip6.jpg

SKÅNSOM UDGRAVNING TIL BYGNINGER - REGENERATIV AREALFORVALTNING

Normalt medfører udstykning, at det givne område graves op og skrælles af.  Det hæmmer jordens mikroliv, og fjerner arter og levesteder på overfladen, som gendannelsen kan være adskillige år om at opveje. Det betyder at husene funderes over jord på skrue-eller punktfundamenter, samt at arealer til anlæg mv. skal kunne genetableres.

princip7.jpg

OFF-GRID - VEJEN TIL AT REDUCERE FORBRUG

Hver husstand kan kun forbruge den mængde vedvarende energi og aflede spildevand i lokale småskalasystemer. På egen matrikel eller i mindre fællesskaber. Der bliver derfor ikke byggemodnet med tilslutning til offentlig distribueret forsyning, og tilslutning er ikke mulig.

princip8.jpg

SMÅT, FLYTBART OG ADSKILLELIGT - EN BOLIG DER PASSER TIL LIVET

Vi forbruger mange flere m2 i boligsektoren end vi har nødig. Derfor skal vi indrette os med de antal m2 vi har brug for gennem livet. Hverken mere eller mindre. samt stille krav om at bygninger skal være mere fleksible. Det reguleres ved at udbyde lodder på 250m2 og 400m2, med en absolut bebyggelsesprocent på 25 %, som skal rumme bolig, væksthus samt eventuelle funderede anlæg. Dvs. det samlede bygningsareal kan udgøre henholdsvis 62,5 m2 og 100m2.

princip9.jpg

CO2 NEUTRALE MATERIALER - KLIMAET VENTER IKKE

Det tilstræbes at boligens totale CO2 budget er mindre end 270kg Co2 pr.  år.   (v. 50 års levetid). Der skal derfor anvendes materialer som er tæt på Zero i  CO2 udledning, såsom biogene materialer, genbrugsmaterialer og geologiske materialer. (Dog uden knaphed)

princip10.jpg

FONDSEJE - SIKRING AF PRISNIVEAU

Indflytning i naboskabet, skal være tilgængeligt for en bred del af befolkningen. Derfor bliver jorden fondsejet, så priser på lodder, kan holdes i samme niveau også i fremtiden. Herved sikres også adgang for førstegangskøbere, uden opsparet friværdi.

princip11.jpg

VENTELISTE - SIKRING AF LIGE RET TIL AT VÆRE MED

Ventelisten er naboskabets brobygger, som formidler til-og fraflytning. Den administrerer adgang til køb af brugerbevis til lodder og sikrer at alle udefra- kommende har lige ret. Erhvervelsen af et lod indebærer ikke pligt til at medkøbe bygninger på loddet. Idet salg af huse og afgivelse af lod er adskilt. På den måde sikres en let adgang til lodderne.

Princip12.jpg
princip13.jpg
Princip14.jpg

Foreningens prospekt

bottom of page